Tilmelding til Nyhedsbrev

Vil du have mere at vide om vores arbejde på Christiansborg?

Så tilmeld dig vores Nyhedsbrev
04. marts 2010
Tale af Sofia Rossen, vedr. forespørgselsdebat om Tibet F23 i Folketinget
Den Nordatlantiske Gruppe ønsker ligesom Enhedslisten, at Danmark respekterer folkenes ret til selvbestemmelse i henhold til de folkeretslige konventioner om samme.

Retten til selvbestemmelse og retten til at vælge sin egen fremtid både som individ og som et folk sætter vi meget højt i Grønland.

Vi nyder selv gavn af den ret, nu hvor vi har fået indført selvstyre og er blevet officielt anerkendt som et folk i henhold til folkeretten.

Tibets ret til selvbestemmelse og selvstændighed, er en ret, som Den Nordatlantiske Gruppe støtter af princip.

Danmark, Færøerne og Grønland har historisk set støttet og kæmpet for folkenes ret til selvbestemmelse på internationalt plan, og det mener jeg. vi skal fortsætte med - også overfor Tibet.

Tibet bør selv kunne vælge sin fremtid, hvad enten den fremtid er med eller uden Kina. Det princip gøres kun endnu mere nødvendigt, at værne om i lyset af de menneskeretslige krænkelser og kulturelle trusler, som det tibetanske folk udsættes for gang på gang.

Derfor er jeg gået sammen med Enhedslisten i forslaget, som er fremsat af Hr. Frank Aaen.


Sofia Rossen
Inuit Ataqatigiit / Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget

Flere nyheder