Tilmelding til Nyhedsbrev

Vil du have mere at vide om vores arbejde på Christiansborg?

Så tilmeld dig vores Nyhedsbrev
27 jan. 2010
DNAG vil have fælles nordisk løsning på Islands krise

Høgni Hoydal og Sofia Rossen har deltaget i Nordisk Råds møder, hvor EU´s fiskeripolitik, ligestilling og Islands Ice Save sag var på dagsordenen

Sofia og Høgni deltog tirsdag i de partipolitiske udvalgsmøder under Nordisk Råd. De er medlemmer af den Venstre Socialistiske Grønne Gruppe (VSG) og dagsordenen for mødet indeholdt blandt andet Finanskrisen og Islands Ice Save sag - herunder hvordan man kan hjælpe Island ud af gældsfælden gennem det nordiske samarbejde og med nordiske løsninger. Den Nordatlantiske Gruppe og VSG kunne under møderne konstatere, at den nordiske indsats i forhold til den islandske krise ikke har været tilfredsstillende. DNAG anbefalede, at man fulgte Færøernes eksempel og påviste, at hvis alle Nordiske lande havde givet et tilsvarende lån til Island, ville det lette genetableringen af den islandske økonomi og mindske det økonomiske pres fra bl.a. England og Holland.

Den stigende ungdomsarbejdsløshed i hele Norden blev også diskuteret under møderne. Sofia og Høgni deltog desuden i Nordisk Råds fællesmøde, som denne gang havde ligestilling på dagsorden.

EU´s fiskeripolitik står overfor at blive revideret og Nordisk Råd er aktivt engageret i dette arbejde. Onsdag deltog Sofia og Høgni, sammen med medlemmerne af Nordisk Råd, deltagere fra Europa-Parlamentet og Europa Kommissionen i et seminar om temaet. Den Nordatlantiske Gruppe understregede i debatten, at det er vigtigt at de nordiske EU-lande forsvarer Færøernes, Grønlands, Islands og Norges ret til at administrere egen fiskeindustri.

Den Nordatlantiske Gruppe

For mere information kontakt venligst Sofia Rossen tlf.: +45 33 37 54 01 / sofia.rossen@ft.dk



Flere nyheder